Tovværk

Der findes rigtig mange typer reb, men primært bruger vi kun 3 typer i spejderarbejdet:

Sisal:

Sisal er det hvide tynde tovværk som typisk bruges til lejrpladsen og andre steder hvor der ikke kræves så høj brudstyrke.

Manilla:

Manilla er det brune tovværk der ofte er imprægneret og mest bruges hvor der kræves en højere brudstyrke. Da manillareb oftest har fået olie, er det velegnet til at blive genbrugt. Olien gør at rebet tåler vand bedre end reb af sisal.

Kunstfibre:

Der findes mange forskellige slags kunstfibre der er udviklet til forskelligt brug. Nogle af dem er elastiske, mens andre ikke er. Fælles for dem er at de ofte har en højere brudstyrke end reb af naturmateriale af samme tykkelse. Til gengæld tåler de ikke lige så godt den varme som kan opstå ved at rebet glider over et andet reb, en kant eller en karabinhage. Når man binder knob på kunststoftov, skal man sørge for at sikre knobet med halvstik eller ekstra rundtørn.

Der er meget forskel på hvilke egenskaber reb har, her kan du se en oversigt over fordele og ulemper, samt hvor stærkt reb er:

Reb opbygning:

Tovværk er opbygget af:

  • Fibre er det materiale som tovet er lavet af.
  • Garn er fibre snoet i tynde ”snore”.
  • Kordeler består af flere garn der er ”slået” (snoet) sammen.
  • Kalv er en eller flere tråde som ligger i midten af tovet, og bruges kun

i tov med et lige antal kordeler for at forhindre at tovet ”falder sammen”.

  • Hvis der er tre kordeler, kalder man det for et treslået tov.
  • Er der fire kordeler er det et fireslået tov osv.

Nogle nyere tovtyper er bygget op på en anden måde.

Deres kerne er flettet eller vævet og har uden på en vævet ”sok” der beskytter den.

Procentvis styrkenedsættelse af tovs brudstyrke:
0%                          Strakt tovværk uden knob, stik eller splejsning
ca. 7% – 10 %      Splejsninger.
ca. 30% – 40 %   Generelt for Knob & stik såsom: Dobbelt halvstik eller Pælestik m. fl.
ca. 50%                 Råbåndsknob

Opbevaring af reb

Tjek at tovværket er i god stand.

Rebet må ikke flosse eller være ved at knække.

Der er optil flere måder at kravle reb op på, her er de mest almindelige metoder.

Den mest almindelige:

Denne måde er rigtig meget brugt, da man i lykken i toppen, kan hænge rebet op på en ” knage ” eller binde flere reb sammen med et gennemgående reb.

Alternativ: